Hallandsåsen 27.06.2009
Vi var 4 Ølsemagleryttere til træningstrur
i Hallandsåsen ved Båstad i Sverige. Tom (arrangør, chauffør), Tim, Harald
og Per.
Tom og Per startede bilen i Køge ved 7
tiden og samlede Tim og Harald op ved Heino Cykler på Roskildevej
klokken halv 8. Det var flot, varmt vejr og vi glædede os allesammen til
at cykle ud i flot natur. Vi parkerede bilen ved stranden ud for
en campingplads ( der hvor man ikke må tisse i naturen). Kl lidt i 10 sad
vi på cyklerne. Vi skulle først på Statoil i Båstad for at træde af og
tanke vand på dunkene. Det gik heldigvis en smule op af, så vi kunne vække
Bjergbenene. Så var vi klar til at køre for alvor.
Tim`s højdemåler fortalte os om
stigningsprocenter løbende.
Ganske kort var der også 19% , 12 13 og 14%
som de giftigste. Det gik meget op og altid kun kort ned. Vi kørte 110km og
1400 højdemeter med snit på 25km/h. Ved 70 km kørte vi ind på en tankstation
med cafeteria og fik os en pause med kaffe og kage. Ved 88km blev moralen
testet, da vi kørte en bakkerunde, vi manglede, og den gik forbi stranden,
hvor bilen holdt , men ingen sagde et kny om at stoppe her, og vi rullede
forbi i høj fart.
Da vi sluttede turen og kom tilbage til
bilen, var der badetur, og det var et koldt gys. Vi kom hurtig op af vandet.
men dejlig var det at blive afkølet. Så kørte vi op til et udkigssted med
bord og bænke og nød vores medbragte mad og drikke. Det var en pragtfuld tur
og godt selsskab at være i. Vejret var perfect, fantastisk landskab.
Tak til alle deltagere. Det var rigtig god
træning .
Harald ,Tom, Per og Tim