Inges Harzen-beretning 2009

Schulenberg 30.april-3.maj

Jeg vil også lige sige tak for en rigtig god tur til Harzen. Det var hyggeligt at møde jer alle sammen, og jeg tager meget gerne med en anden gang.

Vi havde fantastisk flot vejr. Hotellet og maden var også okay, og selvom jeg godt kunne have undværet den lille stigning på 1 km. op til Hotellet når man kom (træt) hjem fra turene, så blev den opvejet af de flotte omgivelser og den fine udsigt over Oker Stausee.  

Som Gerner (vores alles Pappa) har berettet, kørte jeg på B-holdet og jeg kan kun sige, at vi på B-holdet havde den perfekte turguide (tak til Gerner) som uden problemer (i forhold til visse andre…) fandt vej igennem og over Harz bakkerne/bjergene, og som hele tiden opmærksomt tilpassede tempoet fint, så alle kunne følge med.

1. dag havde vi en rigtig hyggelig og behagelig tur med moderate bakker. Vi holdt stop i Goslar, hvor Gerner guidede os ind igennem gågaden til torvet, her kunne vi så opleve rigtig tysk feststemningen i forbindelse med Walburgisnacht, se på hekse og holde en lille drikkepause.

2. dag var jeg med på en del af A-holdets rute og her vil jeg gerne sige tak til Tim, Kenneth, Harald og alle I andre som sørgede for at hente mig ”med over” når det gik hårdt til på bakkerne… også tak til jer som sørgede for at ”skrue ned” for tempoet oppe foran, når det gik for stærkt på de flade strækninger. St.Andreasberg vil jeg ikke sige meget om, andet end bravo til alle jer andre der besejrede det rigtig flot!! Selv nåede jeg kun halvvejs op, men har lovet mig selv, hvis der skulle blive en næste gang, at jeg vil prøve at besejre resten af ”bjerget”.

3. dag startede vi alle i samlet flok, dejligt vejr, smuk natur, moderat tempo og hyggelig stemning (hvordan stemningen senere på dagen blev, kan jeg ikke udtale mig om) men vi delte os på et tidspunkt og kørte så hver sit tempo. Vi kom på mystisk vis foran A-holdet, for pludselig på en meget stejl bakke, var der nogle danskere bag os der råbte… BAGFRAAA… så jeg blev noget overrasket da Harald og de andre lige pludselig trillede forbi os på stigningen. Det viste sig, at ”drengene” havde gjort ophold i Wernigerode for at kigge på futtog… derfor var de kommet lidt bagud. Efter et par skrappe stigninger, og flere futtog, kunne vi så holde hyggelig fælles spisepause i Schierke ved foden af Blocksbjerget. Derefter kørte vi så hver sin vej igen, men før vi kunne/måtte vende næsen hjemad, skulle vi først op til fotografering på Torfhaus (820moh). Gerner og Bent førte an op til udsigtspunktet, hvor der blev taget fotos, vinket til motorfolket og købt hekse… og så gik det bare dejligt nedad (næsten) hele vejen hjem.

Hjemme på terrassen ventede og ventede og ventede vi på, at A-holdet skulle dukke op…. Og da der efterhånden var gået næsten 2 timer og vi forgæves havde prøvet at kontakte dem over mobilen, blev vi godt nok noget urolige….hvad kunne der være sket?!… men så fik Ulla endelig kontakt til Tom, som kunne berolige os med, at de bare havde taget en lille omvej og var næsten hjemme. Ulla, Ellen og jeg gik ned til udsigtspunktet over søen for at møde dem, og vi måtte da heller ikke vente ret længe, før vi kunne se 11 små røde cyklister nede på broen over Oker Stausee. Så var vi piger selvfølgelig lettede og glade igen… hvorimod glæden hos A-holdet, over de ekstra gode bonus-km. var lidt svær at få øje på, især hos formand, som efter endelig at ha snuppet den sidste km. op til Hotellet ”skulede” lidt til Harald… men som Leif så rigtig udtrykte det bagefter, da vi alle sad på terrassen: ”det drejer sig om km…. man ska sku ha masser af km i benene”…så jeg håber, og er næsten sikker på, at formand nok skal blive glad for de ekstra km. når han nu snart skal ned og køre på Alpe d’Huez.

 Til sidst mange tak til A-holdet for at I så tålmodigt ventede (altid på mig ) så alle kom med over the hills.

Og til allersidst… tak for dejlig kage undervejs. (Den ene var jo det rene kunstværk!)

Angående en GPS til Harald; Jeg ved ikke om det er så god en ide at forære Harald sådan en, når han nu ikke engang kan finde ud af at bruge sin mobil telefon rigtigt… …  men jeg håber trods alt at I tilgiver ham for ”den lille omvej” på sidste dags rute, når I nu genser de flotte naturbilleder fra bakkerne i Harzen, og ikke mindst når I ser alle de flotte cykelryttere derpå.

Tak til alle for en hyggelig og udfordrende tur!

Inge

Ps: Jeg har tilgivet Harald hans natlige (kl.03) rumstering, efter opladeren til kameraet, og det temperamentsfulde udbrud, over en ikke opladt telefon, på vej hjem.

Se billeder i billedbogen