Hedeboløbet 2011
17 medlemmer plus Inge mødte til start søndag morgen den 26.6.2011. Vejret var lidt køligt - kun ca. 15-17 gr. - og gråt, men med begrænset vind. Undervejs så det på et tidspunkt lidt truende ud, men det holdt tørvejr på hele turen. De, der ikke havde nok af løbets 95 km, og som havde valgt at cykle frem og tilbage, fik dog lidt regn på hjemvejen.
Som noget nyt for Hedeboløbet skulle der tages tid med chip, så alle fik før start en opgave med at få monteret chippen. Alle klarede den opgave - med eller uden hjælp fra andre - og så gik det ellers derudad med Anker som rute-kaptajn. Han sørgede for en rimelig blød start, men snart blev der kørt i et godt tempo, men ikke hurtigere end at alle kom med.
Der blev afsat 3"10' til depotbesøg ved Ørslev, og også her trådte Anker i karakter som kaptajn og forkyndte løbende og højlydt, hvor lang tid, der var tilbage.
I Nordrup blev vi desværre udsat for et alvorligt uheld. En hund kom farende ud på vejen, hvilket medførte nogle kraftige opbremsninger og efterfølgende påkørsler og styrt. Værst gik det ud over Anders' cykel, så han ikke kunne køre videre. Bl.a. revnede rammen. Ekstra uheldigt, eftersom han stod for at skulle afsted til Frankrig for at køre La Marmotte. Han har dog fået organiseret en lånecykel, og forhåbentligt er hundens forsikring i orden.
Også Bent og Per måtte ned. Per punkterede samtidig og først efter slangeskift opdagede han, at dækket var flænget. Det opdagede han så til gengæld med et brag.
Heldigvis skete der kun begrænset personskade, idet Per fik
en skramme på skinnebenet. Han slog vist også hovedet i asfalten, men der var
ingen forskel at mærke på ham efterfølgende
.
Den resterende del af turen forløb uden uheld, men i målområdet punkterede Flemming P. Han nåede dog at få skiftet slange, så han kunne deltage i nydelsen af den obligatoriske fadøl.
På grund af uheldet er total-tiden bestemt ikke noget at skrive hjem om (eller her for den sags skyld), men computertiden sagde 3:03 = gn.snit på 31,3, og det er da ikk' så ringe endda.
Hvis man er interesseret i at få et diplom, skal man selv udskrive det fra denne hjemmeside
Se billeder fra dagen her