Highlander 2007

Jeg deltog i den lange tur. Starten gik kl 6, 00 søndag den 22.07.2007. Det skal lige nævnes at det øsregnede hele lørdag nat samt de 25 km i bil fra min bopæl i Tyskland til Hohenems i Østrig og mens jeg pakkede min cykel ud og gjorde mig klar til at rulle hen til starten, Heldigvis stillede det af da vi kørte op af det første bjerg. Jeg havde mine bekymmringer om nedkørslerne fra bjergene da vi på vej ud af byen pludseligt skulle bremse og de var ikke særlig effektive - bremserne altså! - på grund af regnen. Regnen gjorde at de fleste tøser og mange tøsedrenge hold sig væk ( vi er altså seje fra Ølsemagle) . Der var i alt 700 rytter tilmeldt samlet til begge ture. Vi var knap 400 til start.

Jeg kunne allerede se det fra starten. De kørte stærkt. Det gik med 40 ud af byen. Jeg glædede mig sjovt nok til det første bjerg for at der skulle komme lidt ro over feltet, Det gik egentlig meget godt. Det der kostede mange af mine kræfter var at man efter første bjerg blev jaget rundt ca 40 km i et bakket område i stil værre end i Vejle eller Veddinge det gik op og ned hele tiden, for så at blæse mod de rigtige bjergpas der kom efter ca. 80 km. Det regnede ind imellem igen og igen. Værst var det på vej ned fra højeste top( Arlbergpass)- der frøs jeg gudjammerligt. Nede i dalen var solen fremme og skinnede resten af turen. Mine sko tørrede aldrig.

De havde selvføglelig også karenstider( Kontrolpunkter) Den første passede fint med det jeg har regnet med ved depotet efter ca 75km. Men det andet var meget knap 153,5 km inden det stejleste bjerg på turen, den sagde kl 13. Vi var nogle stykker der var der først kl 13,15 og fik af vide at vi måtte ikke fortsætte og skulle den flade vej mod mål. Det var vi noget sure over og lavede en rigtig ballade . Det fik strækningsvagten til at åbne igen og sørgede også for at de 2 resterende depoter stadig var åben(tak til dem). Jeg havde en gennemsnit med depotophold på 22 km/t på dette tidspunkt.( For at se at det var for stram en tid må det nævnes at Øtztaler kan man køre med 17 - 18 km/t i gennemsnit), Faschina Joch hedder turens længste og hårdeste stigning og kostede virkelig alle mine resourcer både fysisk og mentalt. På toppen var det sidste depot med opmuntring at Furkajoch var nemt at køre og vi manglede bare 300 højdemeter inden nedkørseln til målet. Det var dejlig at køre nedad og man føler sig rigtig tilfreds og glad at man alligevel stod op kl 4,30 og kørte til start for de sidste 100km var vejret flot. Lykkeligt i mål blev jeg modtaget af Inge min bedre halvdel.Hun har taget cykelturen over til Østrig for at tage et billede af mig i mål og give mig et kram. Så var der tid til Weissbier og en Bratwurst.

Turen er godt organiseret med servicebiler på vejen. Gode depoter med saft, Isodrikk, brød med pålæg, kager og energibarer (squeese). Ved startkortafhentning fik jeg en stofpose fyldt med Tidstagningchip, rutekort, startkort til mig med mit fornavn på og et til cyklen plus en highlander cykeltrøje. Jeg har betalt 45 euro plus 10 for chippen som jeg fik tilbage ved målet.

Ugen før var vi i Frankrig ved Alpe d`Huez, Hvor det var Tom og Ulla der modtog os i Bourg d Oisans. Desværre var vi lidt forsinket -Inge og mig- men vi fik os en drink på Hotelcafeen og en god snak. Tak til jer for at I kom der forbi for at møde os. Det var dejligt og vi fik en rigtig god ferie der. Vi kørte både Galibier og Alpe du Huez samt nogle andre ture. Der er flot natur og en uge er ikke nok.