Harzen 2009

Efter sidste års succes var der mange, der ønskede en ny tur, så Harald måtte på den igen, og det gjorde han endnu en gang rigtig godt. Da vi i år var flere, der ville med, kunne vi ikke få plads på samme hotel. Selvom værelserne på det hotel, som Harald fandt, var noget mindre end dem, vi havde sidste år, var forholdene iøvrigt fine. Dejlig terrasse med solskin, hvor vi kunne nyde eftermiddags-drinken, og god restaurant, så vi ikke skulle i byen og lede efter spisested.

Vejret var perfekt - næsten fuld sol alle dage, ikke overvarmt og begrænset vind.

Turen blev gennemført uden alvorlige uheld - kun et par fald fra holdende stilling, med beskadigede klamper til følge, men ikke værre end at der kunne køres videre. Og et par små tekniske problemer med gearskifter, der skulle justeres, samt et stift led (ikke i knæet, men i kæden).

Vi var 16 m/k'ere: Allan, Bent, Ellen, Gerner,, Harald, Jan K, Keld, Kenneth, Leif, Tim, Niels, Ole, Per, Tom, samt Ulla og Inge. Det var på forhånd forudset, at vi ville dele os på 2 hold. Harald havde gjort et stort stykke arbejde med tilrettelægning af ruter, udprintning af kort med højdemeter mm. Hold B bestod af Ulla, Inge, Ellen, Bent og undertegnede. Jeg vil her skrive lidt om hold B's ture.

På førstedagen ankom vi til hotellet ved 13-tiden og efter indcheckning, aflæsning af cykler, omklædning mv var vi klar til en cykletur, der skulle være på ca. 41 km med 620 højdemeter. Min computer viste efterfølgende 44,7 km. Der var 3 pæne stigninger og en ret skrap nedkørsel, men Bent klagede bagefter over, at der havde været for få bakker. Turen gik igennem Goslar, og vi benyttede lejligheden til et kig på torvet, hvor der i anledning af Walpurgisnacht var festivitas med musik, boder, hekse og en masse mennesker. Efter en forfriskning havde vi lidt problemer med at finde ud af byen (ikke på grund forfriskningen, som for de fleste af os var non-alkolic), men en flink bilist standsede og viste os vej. Han kom med et overrasket udbrud - og var lige ved at forskrække os - da han hørte, hvor vi skulle hen, for der var jo højt derop. Vi kom dog hjem uden de store problemer.

På dag 2 skulle vi efter ca. 35 km's kørsel møde hold A for derefter at holde fælles frokostpause. Terrænet på denne strækning var ikke ekstremt hårdt, så Bent klagede igen over mangel på bakker. Vi måtte vente ca. en halv time på hold A, og da vi havde fundet et spisested, viste det sig, at det ikke var verdens hurtigste servering, så det blev en temmelig lang pause. Ulla havde på forhånd meldt ud, at hun fra frokosten ville køre en anden vej hjem end os, og Ellen valgte at følges med hende. Vi 3 andre skulle alligevel et stykke videre ad samme rute som hold A, og da vi efter Haralds ruteforslag skulle dreje fra, valgte vi alligevel at følges med hold A. Turen gik nu over Sieberpass og igennem St. Andreasberg, så nu fik Bent sine bakker.  I St. Andreasberg valgte han dog at lægge sig ned for foden af den sidste stejle stigning, men han kom da på benene og endda på cyklen igen, så han kunne køre det sidste stykke op. Den planlagte rute for hold B skulle være på 74,3 km med 1460 højdemeter.  Min computer viste ved hjemkomsten, at vi havde kørt 87,1 km. Den længere distance skyldes jo, at vi fulgtes med hold A efter frokost. Vi fik også flere højdemeter end planlagt, men hvor mange?

På dag 3 valgte Ulla at tage til Bloksbjerg i stedet for at cykle med os andre. Vi skulle de første ca. 40 km køre samme rute som hold A. Selvom de ret hurtigt kørte fra os, overhalede vi dem på et tidspunkt indenom, mens de beundrede et gammelt damplokomotiv, der skulle til Bloksbjerg. De indhentede os derfor på rutens første alvorlige stigning, og det kom samtidig til at passe med, at vi kunne holde frokostpause sammen.

Efter frokosten delte vi os igen. Hold B fik en skrap stigning fra Braunlage til Torfhaus, men derefter en god nedkøresel inden turens sidste tråd i pedalerne op til hotellet i Schulenberg, hvor vi fik en fadøl på terrassen og en nervøs ventetid på hold A. Hvad de havde lavet, må andre hellere berette om. Hold B's tur på denne dag var forhåndsangivet til ca. 85 km med 1390 højdemeter, men min computer viste, at den blev på 91,4 km. 

Som det var tilfældet sidste år, havde vi efter min mening en rigtig dejlig tur,  der var f. eks. slet ingen, der mobbede nogen

Gerner

Se billeder i billedbogen