Klubtræf 23.11.2008

Klubtræffene blev jo i sin sin "opfundet" for at holde folk i gang om vinteren, så det kunne vel ikke være mere passende, at vinteren holdt sit indtog lige op til sæsonens første klubtræf. Fredag/lørdag faldt der en del sne, og søndag morgen var det 2-4 graders frost, da man skulle afsted til træffet. Dette har sikkert af holdt en del fra at stille op, for i hvert fald var der kun 15 mand, der kastede sig ud i strabadserne. 7 mand kørte i skoven på MTB, og 8 mand kørte på landevejen.

Som nævnt var det frostvejr fra starten, men vejret var iøvrigt flot med sol og kun lidt vind. På landevejen var føret overraskende godt, bortset fra et enkelt sted med lidt sammenkørt sne og nogle få mistænkelige steder. Der opstod dog ingen farlige situationer.  I skoven var forholdene også ganske gode. Her var der dog en enkelt deltager, der røg på måsen på Åsen.

Efter endt køretur var der hyggesnak, kaffe og basser i klubhuset, hvor Harald og Allan servicerede. Landevejsholdet kom lidt for sent hjem p g a turguidens manglende evne til at vurdere distance og tidsforbug, men der var dog levnet både kaffe og basser.

Alt i alt en god dag.

Tak til deltagerne, ikke mindst dem fra naboklubberne.