Klubtræf 25.11.2007

ØM var arrangør af sæsonens første klubtræf.  28 deltagere mødte op, heraf 11 på landevejscykler, resten på MTB.  Vejret var blæsende, men pænt fra starten. Det varede dog ikke længe, før den første regnbyge kom, og i løbet turen kom der flere, så det blev en rimelig barsk tur. På landevejen var der nogle steder godt pløret, men hvis deltagerne derfra syntes, de var blevet snavsede, var det ingen ting imod MTB-folkene. Turen på landevejen forløb uden uheld, mens der på MTB-turen var lidt uheld med en knækket kæde og et styrt, der gav et forslået knæ - og forhåbentligt ikke større skader. Disse uheld, vejrforholdene og andre ting bevirkede, at kun ca. 20 deltagere deltog i den efterfølgende kaffe-seance.

ØM takker alle de fra vore naboklubber i Køge, Ejby og Herfølge, der mødte op til dette træf. Vi pønser på at gøre gengæld.

Se billeder i billedbogen. Kameraet kunne ikke rigtigt lide det fugtige vejr, så på nogle af billederne ser folk lidt beduggede ud.