.
Retningslinier for virksomhed i Ølsemagle Motion
Overordnet gælder
klubbens vedtægter for alt virke i Ølsemagle Motion (herefter ØM). Vedtægterne
kan ses på klubbens hjemmeside eller rekvireres i papirform hos kassereren. For nedennævnte punkter, som ikke er specifikt
beskrevet i vedtægterne, gælder disse retningslinier:
Aktiviteter, der
sker i/udgår fra ØMs klubhus eller med anden relation til ØM, finder pr. definition sted i klubbens regi og
er åben for alle medlemmer. I særlige tilfælde kan gæster inviteres.
Alle aktiviteter,
der foregår i ØMs regi, planlægges og gennemføres eller godkendes af de dertil
valgte organer (bestyrelse, udvalg mm), og de kommunikeres ad kanaler, hvor
alle medlemmer har mulighed for at følge med.
Hvis enkeltpersoner
eller grupper i ØMs regi virker under
andet navn end ØM og/eller med egen dagsorden og/eller uden om ØMs normale
organisation, eller i øvrigt i strid med disse retningslinier, vil det være at
betragte som opførsel, der skader klubbens virksomhed.
ØM kan/vil ikke
forbyde medlemmerne at være tilsluttet andre klubber eller grupper, der dyrker
cykelmotion, men agitation i ØMs regi for medlemskab/deltagelse i disse vil
ligeledes være at betragte som opførsel, der skader klubbens virksomhed.
Forslag om nye
tiltag, eller ændring i bestående, kan i henhold til vedtægterne af alle
medlemmer fremsættes til generalforsamlingen. Forslag, der ikke umiddelbart
kræver generalforsamlingsbeslutning, kan fremsættes til bestyrelsen. Hvis man
ikke er tilfreds med bestyrelsens afgørelse, må man gå til generalforsamlingen.
Forslag om ændringer i løbende aktiviteter, som f.eks. træningen, kan drøftes
og evt. aftales på stedet, når et kvalificeret antal af faste deltagere er til
stede. Før sådanne ændringer sættes i værk, skal de meddeles de relevante,
valgte kluborganer, som kommunikerer dem ud ad de sædvanlige kanaler, hvor alle
medlemmer kan følge med og har mulighed for at ytre sig.
Klubhuset kan i
særlige tilfælde lånes eller lejes ud, men ikke til klubber, personer eller
grupper, hvis formål på nogen måde kolliderer med, konkurrerer med eller strider mod Ølsemagle
Motions interesser. (f.eks. andre motionscykelklubber eller lignende).
Beslutninger vedr. udlån/udlejning træffes af bestyrelsen.
ØM har én
officiel hjemmeside. Den redigeres af en webmaster, som udpeges af bestyrelsen.
Retningslinierne for hjemmesiden godkendes af bestyrelsen. Informationer til
pressen om klubbens aktiviteter gives af bestyrelsen.
Hvis nogen i
trykte eller elektroniske medier misbruger ØMs navn eller miskrediterer
klubben, vil det være at betragte som opførsel, der skader klubbens virksomhed.
Disse
retningslinier, som er vedtaget på en generalforsamling, kan kun ændres eller
slettes ved en efterfølgende generalforsamling.
Såfremt der i mellem 2 generalforsamlinger opstår behov for retningslinier for andre ting, kan bestyrelsen bekendtgøre disse, men de skal prøves ved den førstkommende generalforsamling.
Vedtaget på generalforsamlingen 18.01.2012