Rishøjløbet 2011

blev afviklet den 14.8. For anden gang blev der kørt på de nye ruter vest for Køge, og for anden gang i træk var der ny deltager-rekord. Ialt 274 meldte sig til løbet, fordelt med 123 på 87 km- ruten, 109 på 60 km og 42 på de 32 km.

Vejret var fint cykelvejr, lidt gråt, men tørt, jævn vind og ikke alt for varmt. Der blev ikke meldt om uheld, nogle ganske enkelte havde vist misset et skilt, men rigtigt mange udtrykte sig positivt om turen, hvilket naturligvis glæder os som arrangører. Vi er naturligvis også kede af det, hvis noget ikke fungerer optimalt, og vi skal hele tiden tilstræbe mulige forbedringer.

Der var deltagere i alle aldre (næsten da) fra 8-10 år til 92 år. Imponerende. Der var deltagere fra store dele af Sjælland og helt fra Trelleborg i Sverige. Og der var prominente deltagere som f.eks. formanden for Køge Cykle Ring og Matti Brechels far.  Igen i år var der store hold fra vore gode naboer i Køge og Herfølge. Tak for det.

Som sædvanligt var der god stemning i målområdet, hvor der kl. 12 blev trukket lod om mange sponsorpræmier fra Superbrugsen Ølsemagle, Nordea Ølbycenter, Stark Køge, CykelXperten Køge, Cykelgaarden Greve, Årsleff og BRF Kredit. Dertil kunne spises snacks fra Kims.

Vi takker alle sponsorer og deltagere og håber at se dem igen til næste år.

Se billeder fra dagen i billedbogen