Klubtur Vemmetofte 2009
Vejret var fint, men køligt, men alligevel var der et par stykker, der mødte op i korte bukser - en enkelt sågar også i korte ærmer. Ialt mødte 18 medlemmer til start.
I den østlige horisont truede nogle skyer, men de fordampede, så turen forløb i fint solskin, men i ret så frisk vind. På vejen til Vemmetofte var der mest mod- eller modsidevind, men selvom en del holdt sig pænt tilbage, var der alligevel nok, der var villige til at tage føringer i den stride vind.
Vemmetofte blev nået uden uheld. Freddy drejede fra i Karise. Ellen var kørt derned for sig selv, og Frederik, Sille og Tinne kom med kaffe og kager.
På hjemvejen fik Ellen følgeskab af 3 andre, og denne gruppe havde en stille og rolig tur med ret god vind.
Hvis den store gruppe, der kørte den "sædvanlige omvej" hjem, oplevede noget spændende, hører vi nok om det.
Se billeder i billedbogen