Harzen 2010

Torsdag morgen klokken 6.00 var (næsten) alle klar til afgang fra Skolevej, men vi manglede Niels. Han ringede så og bad om at blive hentet i Strøby Ladeplads, for han havde sovet for længe. Jan B drog afsted på denne omvej, mens vi andre kørte den direkte vej til færgen. Vi blev lidt betænkelige, da vi kørte ombord, for Jan var ikke nået frem. Det vigtigste i denne forbindelse var, at det meste af morgenmaden lå i Jans bil, men han nåede ombord sammen med Niels og de to andre passagerer.

Efter færgetur med morgenmad og et par timers motorvejskørsel holdt vi pause, hvor en god del af Birgits fine kage blev indtaget. Vejret blev bedre og bedre på vejen mod Harzen og ved 13-tiden var vi fremme ved hotellet i flot solskin og godt 20g varme.

Vi fik hurtigt checket ind og gjort cyklerne klar til den første tur. Harald beskrev en tur på henholdsvis ca. 60 og ca. 80 km. Vi delte os i to hold, hvor A-holdet kom til at bestå af Ellen, Ole, Allan, Keld, Jan, Bent, Per (efter moden overvejelse) og undertegenede. Det ANDEThold mente de kunne køre så meget hurtige, at vi kunne mødes på torvet i Goslar til en forfriskning, men allerede efter få km var de i Zellerfeld blevet splittet, så vi passerede først en del af  holdet, der ventede på de andre. Lidt senere passerede vi en anden del af holdet, som ventede på andre (De kunne ikke se hinanden). Kort efter fik vi selv af det tyske politi nogle faderlige råd om, hvordan vi skulle køre, afsluttende med ønsket om god fornøjelse. Vi fornøjede os så med nogle stride bakker og fandt torvet i Goslar. Efter at have givet os god tid til at nyde vor forfriskning, nåede de andre frem, netop som vi gjorde os klar til at køre. Ca. 100 meter før vi nåede hotellet sprang Oles kæde af - troede vi. Det viste sig, at det var bagskifteren, der var sprunget "i luften" ret så så alvorligt. Så mens vi andre nød en efterfølgende kold øl og gjorde os klar til aftenens forplejning, flyttede Ole bagskifteren fra Ellens cykel over på sin egen. Det bevirkede naturligvis, at Ellen ikke kunne cykle de sidste to dage, men det kunne Ole så, og gearskifteren fungerede fint. Min computer viste, at vi havde kørt 61,3 km.

På andendagen blev det aftalt, at vi skulle følges ad alle sammen. Efter en lille fejlkørsel fandt vi den stride skovvej op mod Torfhaus - ca. 5 km med en maxstigning på ca. 15%. Vi kom op med visse mellemrum og fortsatte derefter samlet til udsigtspunktet mod Brocken, ned mod Altenau og videre til Osterode, som vi nåede uden dramatik. Efter lidt snak om hvor og hvordan vi skulle fouragere, indtog Harald en slagterbutik og erobrede 15 "belegte Brötchen". For nogle af os stod det lidt hen i det uvisse, hvad der var inde i de Brötchen - kødklister eller en eller anden tysk specialitet? Men det smagte udmærket, og man kunne køre på bøvserne resten af dagen. Førstedagens og formiddagens stigning havde mærket mig så hårdt, at jeg valgte at køre tilbage til hotellet, selvom jeg meget gerne ville have været til St. Andreasberg, hvor de andre kørte hen, og hvor alle kom op. Jan og Keld valgte dog at køre med mig. Kort før Altenau ramte Jan i ret høj fart et af de mange huller, der var i vejene. Vi kunne alle høre "braget", men tilsyneladende var der ikke sket noget. Først næste morgen blev det opdaget, at både over- og skrårør var revnet.  I Altenau tabte Keld og jeg kontakten med Jan, som ved en omkørsel drejede ned ad en forkert vej. Selvom vi brugte en halv times tid på at lede efter ham, fik vi først telefonisk kontakt med ham, da han var hjemme ved hotellet, mens vi stadig var i Altenau. Vejret på andendagen var pænt med vekslende skydække og temperaturer på 15-18g. Min computer viste 83,6 km.

På trediedagen startede vi igen samlet, men det var planen, at vi kunne dele os op i forhold til ønske/mulighed for at køre hurtigere og længere. Vi fulgtes de første ca. 45 km i et relativt humant terræn, men så kom den første skrappe stigning og nogle kørte i forvejen til et frokoststed, som vi også besøgte sidste år. Her spiste de fleste af os en portion salat, men Palle ville ikke betale 8 Euro for salat, når han kunne få "et rigtigt måltid mad" til samme pris, så han spiste Holzfällerbraten. Han undgik dog ikke salat, for der indgik noget i hans servering. Vejret var så pænt, at vi kunne sidde udendørs, men med vekslende skydække blev det noget køligt, når der gik en sky for solen, så nogle kom til at fryse lidt. Efter frokosten fulgtes vi igen de næste 5-6 km til Braunlage. Herfra kørte A-holdet fra førstedagen - minus Ellen og Jan - hjem via Torfhaus og Altenau, hvilket absolut ikke skal forstås som om, det var en flad vej, og jeg var endnu hårdere mærket af strabadserne, end jeg havde været dagen før.  Ialt kørte vi iflg. min computer 95,3 km, og iflg. Allans computer kørte vi 1395 højdemeter.

Jan var jo nu også forhindret i at cykle, så han benyttede dagen til at køre til Bloksbjerg sammen med damerne (han fik dem med hjem igen)

Efter en stor grillbuffet lørdag aften var vi søndag morgen klar til at køre hjem. Hjemturen forløb gnidningsløst, dog gik der koks i den, da vi skulle holde pause, idet den sidste bil  i kortegen med Keld og co. kørte forbi rastepladsen. De holdt så rast på den næste plads, og vi kom alle med den samme færge.

Ovennævnte skriveri er baseret på mine iagtagelser og opfattelse af turen. Andre har formentlig andre ting, de ville fokusere på, men så håber jeg, de vil skrive nogle ord, som vi her på siden kan få glæde af allesammen. Det gælder især dem, der kørte de længere ture. Det var dog mit indtryk, at der var bred enighed om, at vi havde haft en dejlig tur, og jeg vil i hvert gerne sige tak til alle for godt selskab, og særligt tak til Harald for hans planlægningsarbejde, og til de, der lagde bil til.

Gerner