ØLSEMAGLE MOTION
VEDTÆGTER
1998 / 2004 / 2012
1.0 Klubbens navn er ØLSEMAGLE MOTION (ØM)
Klubben er tilsluttet DCU og dermed DIF
Ved denne tilslutning er klubben og dens medlemmer også underlagt disse forbunds bestemmelser.
1.1 Klubbens hjemsted er 4600 Køge, Køge kommune.
1.2 Klubbens formål er at styrke og fremme interessen for aktiv motionscykling. Under klubtræning er hjelm påbudt.
2.0 Medlemskabet er åbent for alle, der er fyldt 15 år.
2.1 Indmeldelse sker til klubbens kasserer. Medlemskab er opnået, når kvitteret medlemskort (girokort) og klubbens vedtægter er modtaget.
2.2. Medlemmer er forpligtet til at meddele navn, fødselsdato og år, samt adresse til klubben. Ændringer, herunder flytning, skal meddeles kassereren.
3.0 Udmeldelse skal ske til klubbens kasserer. I dennes fravær til formanden.
4.0. Udelukkelse kan besluttes af bestyrelsen:
når et medlem ved sin opførsel skader klubbens virksomhed eller omdømme eller ved gentagen overtrædelse af klubbens love.
Det udelukkede medlem kan forlange beslutningen prøvet på førstkommende generalforsamling.
5.0 Kontingent fastsættes af generalforsamlingen.
Betaling sker en gang årligt. Indbetaling skal ske inden for en måned efter udsendelse af giroindbetalingskort.
6.0 Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.
Eventuel indsigelse mod generalforsamlingens gyldighed skal fremsættes umiddelbart efter valg af dirigent.
Generalforsamlingen er åben for alle. Stemmeberettigede er alle medlemmer, der har været medlem i mindst 1 måned, og som ikke er i kontingent restance.
Såfremt blot et medlem ønsker det, skal der foretages skriftlig afstemning.
Stemmeretten kan kun udøves ved personligt fremmøde.
Alle sager afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt. Hvis der er stemmelighed efter skriftlig afstemning, vil det indebære, at formanden alene afgør valget.
6.1 Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse. Der vælges en formand, næstformand, kasserer og sekretær, samt mindst et og højst fem bestyrelsesmedlemmer.
Alle valg gælder for 2 år
Funktionsperioden er således, at formand, sekretær og et medlem afgår på ulige år.
På lige år afgår næstformand, kasserer og resten af bestyrelsesmedlemmerne.
6.2 Desuden vælges 2 bestyrelsessuppleanter samt 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter.Revisorsuppleanterne afgår forskudt ved henholdsvis lige og ulige år.
7.1 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar måned.
7.2 Indkaldelse sker med 14 dages skriftligt varsel til alle medlemmer gennem klubbens blad eller ved brev.
7.3 Dagsorden for den ordinære generalforsamling indeholder følgende punkter:
a) valg af dirigent
b) valg af stemmetællere
c) formandens beretning
d) fremlæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år, sam budget for det kommende år.
e) fastsættelse af kontingent
f) indkomne forslag
g) valg af bestyrelse samt suppleanter hertil
h) valg af revisorer samt suppleanter hertil
i) valg til særlige udvalg
1) festudvalg
2) turudvalg
3) bladudvalg
4) DSIK (de samvirkende idræts klubber)
j) eventuelt
Sager, der bliver fremført under punkt j "eventuelt" kan ikke gøres til genstand for bindende beslutninger.
7.4 Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 6 dage før generalforsamlingen.
7.5 Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
Resultatopgørelse og status, samt budget for det kommende år fremlægges med en påtegning fra revisionen på den ordinære generalforsamling til dennes godkendelse.
8.0 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når formanden eller bestyrelsen skønner det nødvendigt, samt når 10 medlemmer fremsender skriftig begæring derom med angivelse af forhandlingsemner.
8.1 Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 5 dages varsel og senest 3 uger efter, at den er krævet.
8.2 Indkaldelse skal angive dagsorden og skal ske på samme måde som angivet under ordinær generalforsamling.
9.0 Valg foregår skriftligt medmindre kun en kandidat er foreslået.
Afstemning om udelukkelse skal ske skriftligt.
Alle medlemmer er valgbare til hverv i klubben. Dog skal formand og kasserer være personligt myndige.
10.0 Ændringer i disse vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget, og antallet af disse stemmer udgør mindst 1/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer.
10.1 Et forslag til ændringer, der ikke kan vedtages på en generalforsamling på grund af utilstrækkeligt antal stemmer, kan ved en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling indkaldt med dette forslag på dagsordenen, vedtages ved simpelt flertal af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
10.2 Opløsning af klubben kan kun bestemmes på en til dette formål særligt indkaldt generalforsamling.
En vedtagelse af et sådan forslag kræver, at mindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er tilstede og stemmer for forslaget.
En beslutning om opløsning på en sådan generalforsamling vil medføre stillingtagen til afvikling af klubbens aktiver, forpligtelser og til anvendelse af formue.
Beslutning herom træffes af denne generalforsamling, idet dog simpelt flertal her er tilstrækkeligt.
Disse vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen den 20. januar 1998 og ændret på generalforsamlingen den 14. januar 2004 samt den 18. januar 2012.