Harzen 2011

Torsdag den 28.4, kl. 6 morgen var 17 m/k klar til afgang mod Harzen, hvoraf 15 medbragte cykler, mens de øvrige 2 var med som anstandsdamer. Det var 4. år vi skulle til Harzen og for 4. gang var antallet af tilmeldinger steget. Dog måtte 2 melde fra, så antallet var det samme som i 2010.

Vejret var pænt og turen derned forløb problemfrit. Per havde afstået fra at organisere morgenmad på færgen. Til gengæld havde han medbragt kage, som blev indtaget på en rasteplads ved motorvejen. Ved ankomsten til hotellet måtte vi vente lidt på at få værelserne, men den tid blev anvendt til at aflæsse og klargøre cykler. Kl. 14.30 skulle vi være klar til afgang, men den overordnede turleder kom 10 minutter for sent .

Vi delte os i to hold. På det ”første hold” deltog Inge, Ellen, Ole, Per, Flemming N, Keld, Allan og undertegnede, som var blevet udset til at være stifinder. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle for god ro og orden og solidarisk kørsel. Der er ingen tvivl om, at nogle af disse deltagere kunne have kørt hurtigere, end holdet som helhed, men de afpassede deres tempo, og når vi på stigningerne kørte op i vores eget tempo, ventede de pænt på toppen til alle var oppe.

Inden vi kom afsted på den første tur var vejret blevet gråt, men stadig tørt. Vi havde dog ikke kørt mere end 10-12 km før vi hørte et gevaldigt tordenskrald, og lidt senere begyndte det at regne. De, der havde medbragt regnjakke, anlagde denne, men det holdt hurtigt op med at regne, og inden vi begyndte opstigningen fra Wildemann til Bockswiese, blev jakkerne aflagt igen. På vejen op syntes Inge på et tidspunkt, at Per kørte lidt langsomt, så hun ville give ham et lille skub , men ramte hans baghjul og mistede balancen. Da vi havde fået rejst hende op igen klikkede jeg den ene fod ind i pedalen, vendte mig om for at se, om alle var klar, og mistede balancen. Både Inge og jeg slap fra episoden med minimale skrammer. Da vi nåede toppen kom der igen lidt regn, og jakkerne blev igen taget på. Endnu engang holdt regnen hurtigt op, så jakkerne kunne tages af. Fra Bockswiese gik turen ned til Goslar, hvor der dog ikke blev gjort ophold. På vejen op mod Schulenberg punkterede jeg, og mens Ole og Per assisterede ved slangeskiftet, kørte de andre i forvejen. Ved hjemkomsten til hotellet var vejret så godt, at vi kunne nyde en pilsner på terrassen.

Distancen blev på ca. 54 km. Tid og gennemsnitsfart taler vi ikke om for dette hold, men højdemeterne har Oles computer målt til 822.

Middagen blev indtaget delvist holdopdelt for det ”andet hold” (Harald, Anker, Niels, Jan K, Kenneth, Jesper og Anders O.) kom på afveje, så distancen blev forlænget. Desuden gjorde man ophold i en garage for at søge ly for regn- og haglbyger. Alligevel så de ret våde og- nogle af dem -  irritable ud , da de kom hjem så sent, at de kun lige netop nåede at få deres middag. Deres meriter hører vi nok nærmere om fra deltagerne selv.

Andendagens etape blev  - i hvert fald for det ”første hold” – kongeetapen. Begge hold lagde ud med en tur op  gennem skoven fra Oker Stausee til Torfhaus, hvor folk med avancerede computere har målt stigningprocenter på 14-15. De, der kom først op, ventede til alle var oppe, så vi kunne få taget et gruppebillede med samtlige 15 cyklister. Derfra kørte holdene hver for sig., men delvis samme vej. Vi skulle venstre om St. Andreasberg, men det syntes Allan var for let , så han drønede ned ad en bakke, hvor Keld og Flemming så måtte hente ham. Alle 3 måtte så op ad bakken, som iflg. skiltning havde en stigning på 15%.

Begge hold skulle ved frokosttid være i nærheden af  Bad Lauterberg. Det ”andet hold”  kom først og efter lidt telefonkommunikation, hvor vi ikke kunne høre hinanden pga trafikstøj, fandt vi de andre, som havde fået serveret pizza eller pasta. Vi slog os ned samme sted og fik ligeledes pizza, pasta eller omelet.

Herefter gik det igen mod St. Andreasberg. Ved foden af 19% - bakken ventede Inge, Allan og jeg, mens de andre kørte op. Ole og Keld kørte op nonstop. Ellen, Per og Flemming tog lige jordforbindelse et kort øjeblik undervejs. Efter disse anstrengelser gik turen over Sieberpass og op gennem skoven til Sonnenberg-vejen. Herfra gik det hjem via Altenau. Kort før mål kom det ”andet hold” op til os, så vi kom hjem næsten samtidigt, og hele flokken kunne indtage en øl på terassen.Denne seance blev dog brat afbrudt af en kraftig regn/haglbyge, så vi skyndsomt måtte flygte indendørs før øllet blev fortyndet. Indtil da havde vejret været flot uden at være specielt varmt. Iflg. min computer havde vi kørt 93 km, og iflg. Oles computer 1625 højdemter.

Lørdag morgen, dvs. trediedagen, var vejret flot men køligt og blæsende. Nogle af os på det ”første hold” var godt brugt , så helt bevidst blev ruten planlagt til at indeholde et rimeligt flat stykke.  Vi havde dog også et par pæne stigninger, bl.a. skovvejen fra Wildemann til Bockswiese. Da vi kom ud på det flade stykke var der helt åbent, og der blæste en overfrisk vind, som vi havde mere eller mindre direkte imod os over en længere strækning. Det var ikke noget turistområde, så der var ingen udskænkningssteder, men som planlagt kørte vi ind til torvet i Goslar, hvor festlighederne i anledning af Walpurgisnacht var i gang. Der var masser af serveringssteder og også masser af ledige pladser, men næsten alle i skyggen, hvor der var for koldt at sidde. Så i stedet for spisekort, blev det i højere grad siddemuligheder i solen, der var afgørende for, hvor vi slog os. Vi kom til at sidde lige over for en pølsebod, hvor man kunne få ½ meter Bratwurst, men vi nøjedes med en flad pandekage. På det sidste stykke af vejen hjem mod hotellet blev løbet givet frit, så de, der havde kræfter til overs, kunne få brugt nogle af dem. Vi nåede hjem, mens der var kaffe og kage til. Det blev indtaget på terassen og skyllet ned med en øl Vi havde kørt 82 km og 967 højdemeter.

Om aftenen var der grillbuffet og næste morgen var det tid til at drage hjemad.

Birgit og Sabrine havde brugt dagene til bl.a. at tage en sejltur på søen og kigge på giraffen .

Jan K fik problemer med musklerne (??!! ) i det ene lår og måtte på trediedagen opgive at køre med de andre. I stedet kørte han alene 5 gange rundt om søen.

Tak til Harald, der som sædvanligt havde gjort et fint planlægningsarbejde, og tak til alle for godt selskab. Jeg fik det indtryk, at alle syntes, det var en god tur, så mon ikke vi forsøger os igen til næste år.

Se holdets rutekort og højdeprofiler fra Oles computer her

Gerner

Se billeder fra turen her