Storebæltløbet 2011
Løbet fandt sted 2. påskedag, den 25.4. og var som sædvanligt udlagt som klubtur. Et hold på 15 mand mødte til start. Desuden deltog Freddy som individualist. Bent og Jan N. kørte i forvejen for at komme over de første bakker inden resten af holdet. De nåede faktisk at køre en pæn del af ruten, før de blev indhentet af det samlede hold, der indtil da havde kørt rimeligt stærkt - i hvert fald efter penneførerens standard. Efter en strækning med på holdet havde Bent problemer med tempoet og lod os andre køre.
Med på holdet var nogle stærke "trækdyr" (positivt ment),
ikke mindst Jesper, og de fik os alle med til foden af bakken ved 4 km mærket.
Så var vi 2-3 stykker, der lod de andre køre og undertegnede kom sidst op ad
bakken og i mål med et gennemsnit på godt 30 km/t. Kenneth kom først op ad
bakken, men det tæller ikke rigtigt, for han havde glemt at tage klubtrøje på
![]()
Ib sørgede for at holde styr på tropperne, og det klarede han - naturligvis - fint.
Efter turen, som iøvrigt forløb uden uheld, indtog vi den kolde kartoffelsalat med frikadeller i det flotte vejr, som vi også havde haft på hele turen.
Gerner
Se billeder fra turen her